Team Nørreå bordtennis på toppen.

Det var en hård sæson og undervejs blev der betalt nogle dyre lærepenge. Det blev også til sejre, men da sæsonen var færdig lå holdet nummer 10 og dermed til nedrykning. Men den økonomiske krise har også sat sine spor i bordtennis Danmark. Blandt andet måtte Hillerød i løbet af sæsonen trække sit hold, så Team Nørreå rent faktisk endte sæsonen som nummer 9. Fire hold fra de 2 første divisioner skulle så spille om to pladser i Stiga Divisionen, men kun Søhøjlandet fra Silkeborg ønskede oprykning. Dermed er Team Nørreå bordtennis blevet tilbudt at pladsen i Stiga Divisionen og klubben har valgt hurtigt at sige ja.

 

Formand Tommy Jørgensen er glad på klubbens vegne og siger. Ingen tvivl om det endnu engang vil være en stor udfordring, men nu kender vi til gamet og føler os klar. Vores spillere har fået mere rutine og vi ledere ved ligesom hvad der kræves. Desuden er Team Nørreå en klub for alle, så hvis der bliver en mulighed for vores bedste spillere kan spille i landets bedste række siger vi ikke nej. Vi skal endnu engang bruge en del tid på at organisere os, men vi er heldigvis allerede i gang og kan snart afsløre ankomsten af en fantastisk god spiller.

 

Spiller Nichlas Middelhede glæder sig også til endnu en sæson i landets bedste række. Jeg syntes det har været en kæmpe udfordring at spille mod de bedste i landet. Ingen tvivl om jeg har lært meget, og fået en masse rutine af at spille vigtige kampe konstant. Men vi skal forbedre os, og jeg forventer en sæson, hvor vi skal spille om placeringer lidt længere oppe i rækken.

Svenske Erik Åhman skal til at spille sin fjerde sæson i Team Nørreå og ser frem til sæsonen. Ingen tvivl om jeg trives i Team Nørreå, hvor sammenholdet er godt. Når der er god stemning på holdet og i klubben er det nemmere at lave gode resultater.

 

Team Nørreå bordtennis får nu en travl sommer, hvor der skal findes sponsorer og spillere. I det hele taget bliver det en fantastisk spændende ny sæson med tilgang af mange gode ind og udenlandske spillere som vil blande sig i toppen af de danske ranglister. Samtidig har Team Nørreå valgt at udvide træningen og samarbejdet med Tjele Efterskole, så klubbens nuværende spillere også vil opnå stor fremgang.

Kommentarer

Der er ikke skrevet kommentarer.

Kommentér

Du skal logge ind for at kommentere.

Vurderinger

Du skal være registreret bruger for at kunne vurdere en tekst.

Log ind eller meld dig til.

Teksten er ikke vurderet.

Chart

Kommercielt

Replikboks

Du er nødt til at logge på for at skrive en replik.

13/11/2009 14:40
Wink Cool

28/10/2009 11:58
Grin

28/03/2009 12:29
Dette fungerer som gæstebog. Man skal være oprettet som bruger for at kunne skrive i gæstebogen. Angry

Copyright © 2009
Powered by PHP-Fusion copyright © 2002 - 2010 by Nick Jones.
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.
Siden dannet på: 0.08 sekunder | 80,257 Unikke besøg | jQ Blog