Fantastisk indsats ved senior DM

Team Nørreå havde 2 spillere med til Danske Mesterskaber for Senior i Ringe på Fyn. Mesterskabet havde deltagelse af hele den danske bordtenniselite.

Nichlas Middelhede og hans makker i double Alexander Schou Jørgensen fra Århus stod for stævnets støreste overraskelse.


Læs mere...

11 tilmeldinger til Landdelsmesterskabet.

Der er 11 spillere tilmeldt stævnet i Ry den 14. marts.

Se her hvem der er med.

Billeder fra Talentstævne i BT og Sportsmestershow i Viborg

Mogens Balslev fra BT/SVIF har været så flink at tage en masse gode billeder af nogle Team Nørreå folk. Via disse link kan I se billederne.

http://picasaweb.google.dk/mogensob/20100303Talent_Bruunshaab?authkey=Gv1sRgCM6ktt3mlLyccg&feat=email#

http://picasaweb.google.dk/mogensob/UngSportsmester2009?authkey=Gv1sRgCISpqMGA04j88AE&feat=email#5444496506572495074

Tusind tak til Mogens for de gode billeder.

Ny hal i bjerringbro!

Team Nørreå var med til et pressemøde i Bjerringbro Idrætspark i går. Der blev planerne for en helt ny idrætspark præsenteret.

Der skal bygges en ny multihal, der laves en overdækket boldbane, hele centeret bliver meget mere åbnet. Planerne inkl. også både inde og ude wellness, nye kontorer, ny cafe, bedre udenomsområder, løbebane m.m. Hele projektet er sat til 67millioner.

Team Nørreå har været med til nogle møder i løbet af det seneste år. Det har været enormt spændende at være med til.

Når dette er gennemført bliver det utroligt lækkert at være bruger af Bjerringbro Idrætspark. Derfor har Team Nørreå bordtennis valgt at bakke 100% op om projektet.

Opvisning i Viborg

Team Nørreå var på plads da Ung Sportmester showet blev afviklet i Viborg Teater. Dennis, Nichlas, Jeppe, Louise, Frederik, Thor og Simon spillede på scenen på små borde, mens Tommy gjorde folk klogere med en snak om hvad der blev lavet.

Det blev til ialt cirka 4 minutters spil i de impornerende rammer med cirka 300 tilskurer.

Ved showet modtog Dennis, Louise, Thor, Frederik og Simon samtidig en blomst og en gave fra Viborg kommune for deres flotte resultater i 2009. Også fra Team Nørreå skal lyde et stort tillykke til jer og tak til alle 7 spillere for at være med til at lave en super flot opvisning.

Fantastiske resultater til stævnerne.

Fantastiske resultater.


Der har ikke været kampe eller megen stævneaktivitet denne weekend for Team Nørreå bordtennisspillerne. Kun de bedste spillere har valgt at rejse langt for at deltage i store turneringer.

Nichlas Middelhede var med juniorlandsholdet til en stor turnering i Stockholm, Sverige. Det blev til mange flotte resultater for Nichlas imod spillere fra hele verden. Træner Lars-Henrik Sloth var med på turen, og han mente Nichlas spillede op til sit bedste niveau efter en 2 ugers skadespause. Det bliver spændende at følge Nichlas til senior DM på Fyn den kommende weekend.  

Team Nørreå havde også en lille flok til Grand Prix Stævnet i Roskilde. Det blev til en forventet og overlegen sejr til PernilleSøndergaard i U21 Elite. Pernille fik også en flot 2. plads til Dame Elite, hvor hun tabte til Danmarks bedste spiller Mie Skov. Endelig vandt Jakob Hansen endnu engang Yngre Drenge Elite. Jakob spillede mange tætte kampe, men viste endnu engang at han pt er Danmarks bedste yngre drenge spiller.

 

Forsinkelse på ny hjemmeside

Desværre er der kommet en forsinkelse på vores nye hjemmeside. PBS har endnu ikke godkendt vores papirer, så vi kan tage imod online betaling. Det betyder blandt andet at det endnu ikke er muligt at tilmelde sig vores sommerlejr online.

Vi håber hjemmesiden snarest er klar.

Venlig hilsen
Tommy

Husk tilmelding til Landsdelsmesterskaberne (Amtsmesterskaberne)

Hej med jer

 

Jeg vil lige minde om tilmelding til landsdelsmesterskaberne er på onsdag. Stævnet er i Ry søndag den 14. marts. Foreløbig er følgende 10 spillere tilmeldt: Rebekka, Nanna, Mette, Dennis Madsen, Søren Bruhn, Thomas Vorre, Mads Christensen, Mathias Doktor, Simon Vad, Jeppe Folden.


Tilmelding til Tommy senest på onsdag.


I kan læse mere om stævnet her:
http://www.dgi.dk/Traener/Bordtennis/Udvalg/landsdelsudvalg/bordtennisudvalg_dgi_midtjylland_[u6744]/nyheder/Landsdels(Amts)_mesterskaber_2010_[a19688].aspx

Endnu en super træningslejr afviklet.

Næsten 40 spillere har gennemført en 3 dages lejr, hvor der hele vejen igennem har været godt humør og masser gejst.

På lejren var der besøg af Viborg Stifts Folkeblad, som lavede en artikel om veteranen Martin Møller fra Søhøjlandet som har været med 11 gange i træk.

TV Midtvest var også på besøg. De snakkede med 2 Skive drenge og lejrlederen. Det er der kommet følgende indslag ud af.
http://www.tv2regionerne.dk/player.aspx?id=530622&r=6

Super træningslejr færdig.

33 spillere er netop taget hjem med gode oplevelser og masser af bordtennistræning. Der var mange spillere som var med for første gang, og de gjorde det rigtig godt. Træningspassene varede sjældent under 2½ time og piger og drenge fra 10 år og opefter gav den gas under hele lejren Læs mere...

2 stævner som I gerne skal med til

Jeg vil gerne minde jer om 2 stævner, som er i nærmeste fremtid.


Den 21. februar er der talentstævne i Bruunshåb hallen. Tilmelding til Tommy senest tirsdag den 16. februar. Indtil videre er Jeppe Folden, Alexander Thøgersen, Thomas Vorre, Mette, Rebekka og Nanna tilmeldt.

 

Den 14 marts er der Landsdelsmesterskab i Ry. I kan se indbydelsen her. I skal tilmelde jer til Tommy senest den 26. februar. Foreløbig er Dennis Madsen, Thomas Vorre, Jeppe Folden, Søren Bruhn, Mette, Nanna og Rebekka tilmeldt. Jeg håber rigtig mange vil med til det stævne.

Betaling for stævnerne foregår på dagen ved stævnerne.

 

Chart

Kommercielt

Replikboks

Du er nødt til at logge på for at skrive en replik.

13/11/2009 14:40
Wink Cool

28/10/2009 11:58
Grin

28/03/2009 12:29
Dette fungerer som gæstebog. Man skal være oprettet som bruger for at kunne skrive i gæstebogen. Angry

Copyright © 2009
Powered by PHP-Fusion copyright © 2002 - 2010 by Nick Jones.
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.
Siden dannet på: 0.15 sekunder | 80,256 Unikke besøg | jQ Blog